2009-10-10

Subject: 70 elever

I april måned blev det første egentlige budget for friskolen lagt. På det tidspunkt
var der tilmeldt 57 elever. Vi valgte dog at være optimistiske. Derfor baserede vi
budgettet på, at der ville være 65 elever i skoleåret 2009/10 og 70 elever i
skoleåret 2010/11.

Vi kan nu konstatere, at virkeligheden har overhalet fantasien. Når efterårsferien
slutter, starter elev nummer 70 på skolen. Dermed er skolens vækst altså hele
10 måneder forud for prognosen.

Men ikke nok med det. Til den børnehaveklasse, der skal starte efter sommerferien
næste år, er der allerede tilmeldt 14 elever. Da vi samtidig har besluttet at
oprette 8. klasse til næste år, vil de nuværende 70 elever altså alle kunne
fortsætte på skolen, så vi til den tid når op på ikke mindre end 84.


Return to Archives

Newsletter service by YourWebApps.com