2009-04-28

Subject: Ny sektion på hjemmesiden

På Frijsendal Friskoles hjemmeside er der blevet tilføjet en helt ny download-
sektion. Se under menupunktet Info. Her vil vi i fremtiden samle alle filer, som
f.eks. brochuren i PDF-format, billedfilerne af logoet og foreningernes vedtægter.

Men planerne går videre end som så. Siden kan nemlig også administrere registrerede
brugere på forskellige niveauer, og det er muligt at give de forskellige brugere
adgang til forskellige filer.

Det kan også bruges, når undervisningen starter til august. Man kunne f.eks.
forestille sig, at hver klasse bliver registreret som en brugergruppe, så kunne
læreren bruge siden til at fordele opgaver eller andre filer til eleverne.
Mulighederne er mange, det kræver bare en smule fantasi.


Return to Archives

Newsletter service by YourWebApps.com